Hefjendurs profil

Gruppen adskiller sig fra andre blótgrupper ved, at medlemmerne er forholdsvis ens i deres ideologiske overbevisning samt tilgang til moderne hedenskab.

Efter en del erfaring med større, åbne blótlaug, er det vor overbevisning, at et mindstemål af fælles standpunkter på væsentlige områder er afgørende for den form for trivsel vi ønsker i en blótgruppe, for sammenhængskraften og den åndelige samhørighed som vi mener er afgørende for, at den hellige handling kan udføres tilfredsstillende.

Derfor optager Hefjendur i modsætning til mange andre blótgrupper gerne folk, der ikke inden udgør en del af det såkaldte asatromiljø. Det der er afgørende for Hefjendur er forholdet til naturen, åndelighed og folkets ret til frihed og selvopretholdelse. Hefjendur bekender sig til de nordiske magter, der optræder i mytologien, i mennesket og i naturen. Vi betragter i allerhøjeste grad asatroen som både en folke-og naturreligion og ser naturens udspil som magternes sprog (Se fodnote 1).

Et andet sted hvor Hefjendur skiller sig ud er, at fællesskabet ikke er bange for, at have et regelsæt, der bygger på idealer hentet hos vore forfædre.

Vi betragter det ikke som om vi har opnået det at være hedninge som vore forfædre var det, ej heller bilder vi os ind, at vi er færdige med at udvikle os som moderne asatro eller lignende. Vi er kun på vej - Vi er blot i færd med at komme tættere på vore forfædres tanker, vor natur, vore magter og vort eget væsen!

Vi forventer i Kredsen at man står ved Hefjendur og tragter efter ærlighed, pålidelighed, hjælpsomhed og støtte. Kredsen er et ånds-og forståelsesfællesskab, hvor alle bidrager, bestyrker og deltager det fælles løft.

I Kernen skærpes ovenstående principper ved at man 'er tro' og desuden forventes det at man bestræber at styrke krop, sind og ånd – at man 'holder sig i bevægelse'.

Kernen er mere end bare et blótlaugs bestyrelse, det er frænder og frænker, der tilsammen udgør et åndeligt edsforbund (Se fodnote 2). Kernen er i konstant bevægelse for at skabe og fremme dyrkelsen af og kendskabet til de nordiske magter udadtil og bidrage til hinandens viden, forståelse og indsigt indadtil.

(Fodnote 1:) Asatroen er en lokalorienteret skriftløs religion, der betragter jorden som hellig, dyrker vætter for deres værn om lokale områder og dyrker guder og himmellegemer for frugtbarhed og gunstige vejrforhold.

(Fodnote 2:) Et med eder befæstet forbund. Gerne med et givent formål.

Hávamál

 16 af H. G. Møller

Ósnjallr maðr
hyggsk munu ey lifa,
ef hann við víg varask;
en elli gefr
hánum engi frið,
þótt hánum geirar gefi. 



 65 af H. G. Møller

Orða þeira,
er maðr öðrum segir
oft hann gjöld of getr 





25 af Thøger Larsen

Ósnotr maðr
hyggr sér alla vera
viðhlæjendr vini;
þá þat finnr,
er at þingi kemr,
at hann á formælendr fáa. 


124 af Thøger Larsen

Sifjum er þá blandat,
hver er segja ræðr
einum allan hug;
allt er betra
en sé brigðum at vera;
er-a sá vinr öðrum, er vilt eitt segir...

 




Ukæk Mand
tror evig at leve
når han flygter for Fare.
Ælde giver ham
aldrig Fred,
om end Spyd ham den skænker. 




Forsigtig og på Vagt
skal hver Mand være,
varsom til Venner at tro.
For de Ord,
som til en anden man sagde,
ofte man Bod måtte bøde.



Vidløs Mand tror sig Ven med alle,
der ler lystigt med ham,
men ser, naar de kommer sammen paa Tinge,
at han har kun faa til Forsvar.





Venskab er godt, hvor Venner kan sige
hinanden alt, hvad de mener;
ussel er Tale med to Slags Tunge,
lav er Ven, som logrer.