Hefjendurs blót adskiller sig fra alt andet vi har kendskab til. Indledningsvis er vore blót ikke alene forbeholdt det klassiske nordiske gudepanteon bestående af Thor, Odin, Freja osv., men rummer alle de nordiske naturmagter. Således overlades de faste skåle typisk til større aspekter end blot en enkelt guddom - Hellere en fri skål til foråret end en fast skål til Frej. Alle blót foregår på oldnordisk og oversat til
nudansk. Oldnordisk for, at gøre sproget præcist og højtideligt og nudansk for,
at gæster og nye medlemmer ved hvad der bliver sagt.
Ved blót vægter
vi åndeligheden og den højtidelige glæde højere end noget andet. Desuden er det
rituelle klimaks vort fællesoffer og ikke den personlige skål. Vi blóter i
taknemmelighed og hengivenhed til magterne i ønske om at bidrage til naturens
rytme som folkets trivsel.
Udover de fire store blót afholder Hefjendur en række mindre blót, indvielser, udesidninger, sejd/rune/trommearrangementer, studieture og det årlige 'Styrk Kernen' samt åbne arrangementer, som eksempelvis vandreturen på Gudernes Stræde tre gange årligt og foredrag samt introblót to gange årligt. Hertil kommer overgangsriter (knæsætninger, ynglingeritualer, bryllupper, bålfærde), der forrettes indenfor Kredsen. |